Beskrivelse af Empati Kvotient (EQ)
Her følger et oversat "abstract" af artiklen:
S. Baron-Cohen, J. Richler, D. Bisarya, N. Gurunathan, & and S. Wheelwright, (2003) The Systemizing Quotient (SQ): An investigation of adults with Asperger Syndrome or High Functioning Autism and normal sex differences
Philosophical Transactions of the Royal Society, Series B, Special issue on "Autism : Mind and Brain"Sammendrag
Systemisering er driften mod at analysere systemer eller konstruere systemer. En nylig model over psykologiske kønsforskelle indikerer, at det er en væsentlig dimension, hvorved kønnene adskiller sig; mænd tiltrækkes mere af "systemisering" end kvinder. For tiden er der ingen selvbeskrivende metoder til at måle denne vigtige dimension. En anden væsentlig dimension ved kønsforskellene er empatisering (driften mod at identificere mentale tilstande og reagere på disse med en passende følelse). Tidligere studier viser, at kvinder scorer højere ved empatimålinger. Vi præsenterer et nyt selvbeskrivende spørgeskema, Systemizing Kvotienten (SQ) til brug for normaltbegavede voksne. Det indeholder 40 systemiseringsudsagn og 20 kontroludsagn. For hvert systemiseringsudsagn kan en person score 2, 1 eller 0, således at SQ har en maksimal score p 80 og et minimum på 0. I Undersøgelse 1 målte vi SQ for n = 278 voksne (114 mænd, 164 kvinder) fra den almindelige befolkning for at undersøge de forventede kønsforskelle (mandlig dominans) i systemisering. Alle testpersoner fik ligeledes administreret Empati Kvotienten (EQ) for at undersøge, om tidligere undersøgelser af kvindelig overlegenhed ville blive vist igen. I Undersøgelse 2 benyttede vi SQ og EQ med n = 47 voksne (33 mænd, 14 kvinder) med Asperger Syndrom (AS) eller højtfungerende autisme (HFA), som antages at at have normale til overlegne systemiseringsevner, samt reduceret empati. Deres score blev sammenlignet med n = 47 matchede voksne fra den almindelige befolkning i Undersøgelse 1. I undersøgelse 1, viste det sig som forventet, at normale voksne mænd scorede signifikant højere end kvinder på SQ og signifikant lavere på EQ. I Undersøgelse 2 viste det sig igen som forventet, at voksne med AS/HFA scorede signifikant højere på SQ end matchede kontrolpersoner og signifikant lavere på EQ end matchede kontrolpersoner. SQ afdækker såvel en kønsforskel i systemisering i den almindelige befolkning som en usædvanligt stærk drift mod at systemisere for personer med AS/HFA. Resultaterne diskuteres i relation til to sammenhængende teorier: "Empati- Systemisering (E-S)teori om kønsforskelle og den ekstremt mandlige hjerne (EMB) teori om autisme.
Hele artiklen kan fås i Autism Research Centres publikationssamling ved at søge på "EQ" eller titlen ovenfor. Bemærk at en stavefejl i databasen gør, at man skal skrive "systemising" hvis der søges på hele ordet.